Vilkår og betingelser gælder for alle vores platforme og tjenester, herunder internetside i desktop- og mobil-version, pr. e-mail og pr. telefon. Ved brug af disse anerkender du at have læst, forstået og godkendt nedenstående.
"Nuento", "Nuento.dk", "os", "vi" eller "vores" refererer til selskabet Nuento ApS, et anpartsselskab underlagt dansk lovgivning. Adresse på Hellebækvej 11, 9270 Klarup, Danmark.
"Platform" refererer til websitet Nuento.dk, hvorpå booking-tjenesten er tilgængelig. Website og tjeneste ejes, hostes, administreres og styres af Nuento.
"Leverandør" refererer til den overordnede virksomhed, organisation eller enkeltperson, der udbyder ét eller flere produkter og/eller ydelser gennem platformen.
"Udlejer" refererer til den virksomhed, organisation eller enkeltperson, der udbyder ét eller flere lokaler og tilvalgsprodukter gennem platformen.
“Madleverandør” refererer til den virksomhed, organisation eller enkeltperson, der udbyder mad ud af huset gennem platformen.
"Køber" refererer til den person, der ønsker at købe, eller køber, en eller flere af de udbudte produkter og/eller ydelser.
"Bruger" refererer til alle personer, både registrerede og ikke registrerede personer, der benytter sig af platformen, herunder både leverandører og købere.
"Lokale" dækker over alle lokaler, herunder forsamlingshuse, selskabslokaler, restauranter og andre steder til afholdelse af begivenheder.
"Kontaktperson" refererer til den person, som har ansvaret for udlejning af det enkelte lokale.
"Vilkår" og "Betingelser" henviser til følgende Vilkår og Betingelser samt alle de bilag, der henvises til.
Gennem Nuento.dkstiller vi en online platform til rådighed, hvor leverandører i Danmark kan udbyde festrelevante produkter og ydelser til booking eller bestilling. Disse produkter og ydelser dækker primært over, men er ikke begrænset til, selskabslokaler, festlokaler, forsamlingshuse, kulturhuse, borgerhuse, leverandører af catering/mad ud af huset. Denne tjeneste kan benyttes af portalens besøgende.
Når en ordre gennemføres agerer vi udelukkende som bindeled mellem køber og leverandør ved at videregive, for ordren, relevante oplysninger til leverandøren. På leverandørens vegne sender vi køber en række e-mails, der indeholder relevante oplysninger vedrørende den aktuelle ordre. Ved at foretage en ordre gennem vores platform indgår køber et direkte og juridisk bindende kontraktmæssigt forhold med leverandør.
Ordrer foretaget gennem Nuento overføres automatisk til leverandørens kalender, som leverandøren tilgår gennem et ekstranet. Leverandører har også mulighed for manuelt at blokere enhver dato. Det er derfor altid leverandørens ansvar, at produktet eller ydelsen er tilgængelig, hvis dette fremgår af kalenderen.
Det er gratis at registrere og oprette en brugerkonto på vores platform, men det er ikke påkrævet forud for at foretage en booking eller en bestilling.
Når du gennemfører en booking eller en bestilling på vores platform, vil du blive bedt om at indtaste en række oplysninger, som efterfølgende gemmes i din faktura. Samtidig oprettes en brugerkonto der sikrer, at du på et senere tidspunkt kan logge på platformen og se dine ordredetaljer. På denne brugerkonto gemmes dit telefonnummer, som du også anvender når du logger ind. Der gemmes ikke andre oplysninger på din brugerkonto.
Du er velkommen til at blive hos os så længe du har lyst, hvad enten du er køber eller leverandør. Skulle du mod forventning have et ønske om at forlade os, har du har altid, uden varsel, mulighed for at afmelde dig vores tjeneste. Her gælder dog, at;
Vi forbeholder os altid retten til at deaktivere konti hos brugere, der misligholder gældende Vilkår og Betingelser eller gældende leverandørregler under en booking hos en af vores leverandører. Ved booking af lokaler er disse benævnt “Husregler”. Ved ordrer hos madleverandører, er disse benævnt “Instruktioner fra leverandøren”.
Gennem vores tjeneste har du mulighed for at booke de lokaler du ønsker i en valgt periode. Den enkelte leverandør har dog mulighed for at fastsætte en begrænsning på det maksimale antal dage hvormed et lokale kan lejes.
Køber har ikke krav på at på at opholde sig i lokalet i en længere tidsperiode end det fremgår af bookingen. Hvis køber ønsker at anvende lokalet i et tidsrum udover det, der fremgår af bookingen, skal dette aftales med lokalets leverandør, herunder udlejeren.
Lejepris indeholder alt det, der er oplyst på lokalets infoside. Nogle udlejere tilbyder en række gratis produkter/services, som hos andre udlejere skal tilkøbes. Eksempler herpå er musikanlæg, projektor og Wi-Fi. Se punkt 6. Tilvalg.
Bookingen inkluderer udelukkende de lokaler, der er valgt under købsprocessen og som fremgår af lokalets infoside. Hvis et hus indeholder flere lokaler og disse ikke er inkluderet i bookingen, har du ikke krav på at benytte disse, medmindre andet er aftalt med udlejeren.
Bookinger foretaget gennem Nuento er pålagt et servicegebyr. Dette hjælper os med at holde platformen kørende og yde support til både købere og leverandører. Ved booking har du, jævnfør gældende forudbetalingspolitik som beskrevet i 5. Forudbetaling og afbestilling, mulighed for at betale hele beløbet i rater af to omgange; såfremt forud- og afbestillingsdeadline ikke allerede er overskredet. Betales hele beløbet straks, trækkes beløbet på den angivne betalingskonto efter 5 dage. Betales der i to rater, trækkes rate 1 efter 5 dage, imens rate 2 trækkes på et senere tidspunkt jævnfør gældende forudbetalingspolitik; dette værende hhv. 1 uge, 3 uger, 6 uger, 12 uger eller 24 uger før check-ind tidspunkt. Depositum reserveres altid kun på den angivne betalingskonto. Hele eller dele af beløbet frigives igen 7 dage efter check-ind tidspunkt. Størrelsen på dette beløb afhænger af, hvorvidt den pågældende leverandør ønsker at fakturere en ekstra-regning via depositummet. Depositummet kan også anvendes til andre ekstra-opkrævninger; eksempelvis afregning af forbrug (vand, varme og el) eller ekstra rengøring. Se 7. Ansvarsfraskrivelse angående misligholdelse af lokale og/eller inventar.
Leverandører af lokaler har mulighed for at tilbyde en række tilvalg i forbindelse med booking af et lokale. Såfremt en køber frivilligt undlader at benytte sig af eller gøre krav på købte tilvalg, har denne ikke krav på hverken hel eller delvis tilbagebetaling af produktet/servicens pris.
Et tilvalg kan også indeholde en negativ pris, som i praksis betyder, at lejeprisen reduceres ved tilføjelse af dette tilvalg. Altså en rabat.
Leverandører forpligter sig altid til at overholde gældende regler og lovgivning vedrørende forplejning i dennes lokaler. Nuento kan aldrig holdes ansvarlig for manglende overholdelse af regler og lovgivning.
Gennem vores tjeneste har du mulighed for at bestille mad ud af huset på en valgt dato og til et ønsket tidspunkt. Madleverandøren har mulighed for at angive specifikke datoer, hvor det ikke er muligt at bestille.
Ved bestilling er det muligt, i det omfang madleverandøren tilbyder dette, at vælge mellem levering eller afhentning. Ved levering angives det tidspunkt, hvor man ønsker at spise (benævnt spisetid), imens der ved afhentning angives det tidspunkt, hvor man ønsker at afhente bestillingen selv.
Det er kun muligt at bestille mad til minimum 14 dage fra dags dato.
Der betales ved bestilling en mindre del af det samlede beløb. Restbeløbet betales altid 7 dage før levering eller afhentning.
Bestillinger foretaget gennem Nuento er pålagt et servicegebyr. Dette hjælper os med at holde platformen kørende og yde support til både købere og leverandører. Vi sikrer imidlertid altid prisgaranti forstået ved, at prisen på den pågældende vare aldrig må overstige madleverandørens egen pris. Såfremt du, mod forventning, oplever dette, bedes du kontakte os straks således dette kan bringes i orden.
Hvis køberen bestiller levering af ordren, leveres ordren til det sted, som køberen har bekræftet på platformen. Køberen er alene ansvarlig for at angive korrekt adresse og leveringsinstruktioner.
Når du bruger Nuentos platform, kan der være et minimumsbeløb for det ønskede køb, i hvilke tilfælde du vil blive underrettet, før du gennemfører en ordre via platformen. Hvis en ordre ikke opfylder det påkrævede minimumsbeløb, har du mulighed for at tilføje ekstra varer til din ordre.
Ved levering skal køberen være til stede på i det bekræftede tidsinterval for levering for at modtage ordren.
Leveringstidspunktet eller afhentningstidspunktet eller andre forventede tidspunkter, som madleverandøren eller Nuento har meddelt til køberen, er udelukkende forventede tidspunkter. Der er ingen garanti for, at ordren leveres eller er klar til afhentning eller indtagelse på det forventede tidspunkt. Tidspunkter for levering af produkterne kan også påvirkes af faktorer som fx trafikpropper, myldretid og vejrforhold.
Når du foretager en bestilling gennem vores platform, accepterer du, at vi sender dig en række e-mails og/eller SMS’er med information herom. Du modtager blandt andet, men ikke begrænset til: E-mail der bekræfter din ordre, en eller flere faktura, betalingspåmindelser og anden information, der er relevant for din bestilling.
Du accepterer samtidig, at vi må sende dig anbefalinger om produkter og/eller tjenester, der kan være relevante for din bestilling. Ved booking af et lokale, kan dette være relevante madleverandører i nærområdet.
Den pågældende leverandør har altid ret til at kontakte dig pr. telefon eller e-mail for emner relevante for din bestilling.
Ved uforudsete hændelser vil vi, eller leverandøren, kontakte dig pr. telefon eller e-mail.
Alle udlejere benytter sig af én af fire standardiserede forudbetalings- og afbestillingspolitikker, hvilket fremgår af lokalets infoside. Disse politikker er beskrevet her.
Ved at foretage en booking gennem vores platform, accepterer køber gældende forudbetalings- og afbestillingspolitikker hos den pågældende udlejer. Ydermere accepteres udlejerens husregler, som fremgår af lokalets infoside. Skulle køber, mod forventning, misligholde gældende husregler, er leverandøren til enhver tid berettiget til at aflyse arrangementet. Køber har i dette tilfælde ikke ret til refundering af lejebeløb (både for lokale, herunder rate 1 og rate 2, samt eventuelle tilvalg i form af produkter/services).
Vær opmærksom på, at en booking uden varsel kan afbestilles, hvis dele af eller hele det resterende beløb ikke kan betales på den oplyste betalingsdato i relation til de relevante forudbetalingspolitikker hos den pågældende udlejer. Køber er selv ansvarlig for, at debit/kreditkortoplysninger er korrekte og gyldige samt, at der findes tilstrækkelig dækning på angivne betalingsdatoer. Alle betalingsdatoer fremgår af ordrebekræftelsen. Du har altid mulighed for at ændre den aktuelle betalingsmetode via din kontoside.
Udlejere har i op til 5 dage efter, at en booking er foretaget, mulighed for at aflyse denne. I det tilfælde refunderes det fulde beløb (inkl. gebyrer og depositum) til køber. Vi kræver dog en særlig årsag til en sådan aflysning af vores leverandører, og aflysning må under ingen omstændigheder ske på foranledning af, at den pågældende leverandør ønsker at leje lokalet ud til anden side.
Hvis en køber selv ønsker at afbestille har denne kun ret til refundering af forudbetalte beløb såfremt dette fremgår af udlejerens afbestillingspolitik. Disse politikker er beskrevet her.
Alle madleverandører er tvunget til at benytte sig af den samme forudbetalings- og afbestillingspolitik. Det betyder, at der ved bestilling af mad betales en mindre del af beløbet med det samme. Dette beløb refunderes kun ved afbestilling inden for 48 timer af ordregodkendelse. Ordregodkendelse er det tidspunkt, hvor leverandøren endeligt godkender din ordre. Det resterende beløb betales altid 7 dage inden leverings- eller afhentningsdato. Du kan altid afbestille eller ændre i din ordre indtil dette tidspunkt. Herefter er det ikke længere muligt at ændre eller afbestille din ordre.
Vær opmærksom på, at en ordre uden varsel kan annulleres, hvis dele af eller hele det resterende beløb ikke kan opkræves på den oplyste betalingsdato i relation til de relevante forudbetalingspolitikker hos den pågældende leverandør. Køber er selv ansvarlig for, at debit/kreditkortoplysninger er korrekte og gyldige samt, at der findes tilstrækkelig dækning på angivne betalingsdatoer. Alle betalingsdatoer fremgår af ordrebekræftelsen. Du har altid mulighed for at ændre den aktuelle betalingsmetode via din kontoside.
Betalingstjenester på nuento.dk håndteres via Stripe, hvorfor leverandører er underlagt "Stripe Services Agreement, herunder "Stripe Connected Account Agreement" og "Stripe Terms of Service". Ved at acceptere disse vilkår, eller ved fortsat at operere som leverandør på nuento.dk, accepterer du at være bundet af "Stripe Services Agreement", som fra tid til anden kan blive ændret af Stripe. Som en betingelse for, at vi kan tilbyde dig betalingstjenester gennem Stripe, accepterer du at angive nøjagtig og komplet information om dig og din virksomhed. Du giver samtidig tilladelse til, at Nuento må dele disse informationer samt transaktionsoplysninger relateret til din brug af de betalingstjenester, der leveres af Stripe.
Ved at modtage og godkende ordrer leveret gennem Nuento, indestår madleverandøren for, at denne besidder de krævede kvalifikationer og de rette ressourcer til at kunne levere en tilfredsstillende ydelse på den pågældende ordre.
Madleverandører modtager ordre på mails gennem Nuentos tjeneste. Her gives der mulighed for hhv. at godkende, at godkende med et forbehold eller at afvise ordren. Godkendes ordren med et forbehold eller afvises ordren, er det påkrævet at give en skriftlig årsag hertil, hvilket faciliteres direkte gennem Nuentos service.
Madleverandører er ved modtagelse af en ordre forpligtet til at besvare ordren hurtigst muligt og senest inden for 48 timer. Efter 24 timer vil leverandøren modtage en telefonisk henvendelse fra Nuentos supportlinje, som sikrer at en ordren behandles til rette tid. Overskrides deadlinen på 48 timer, risikerer madleverandøren at modtage en skriftlig advarsel fra Nuento. Flere advarsler kan føre til opsigelse af den pågældende madleverandør. Dette for at kunne levere en troværdig og professionel service.
Madleverandøren er forpligtet til at levere/udlevere de bestilte varer og/eller ydelser på det godkendte tidspunkt. Skulle dette mod forventning ikke være tilfældet, er madleverandøren forpligtet til at dække tabet overfor kunden i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Såfremt madleverandøren aflyser en kundes bestilling før leverancen, er Nuento berettiget til at forsøge at begrænse evt. tab overfor køber. Det vil som udgangspunkt ske gennem andre madleverandører på platformen, hvor den aflysende madleverandør desuden er forpligtet til at yde Nuento dækning for tab af alle omkostninger i forbindelse hermed.
Såfremt madleverandøren undlader at levere/udlevere de bestilte varer og/eller ydelser, uden foregående varsel til Nuento, er madleverandøren forpligtet til at dække alle købers tab, herunder både direkte tab og tab som indirekte forekommer som konsekvens af den manglende levering. Madleverandøren er desuden forpligtet til at dække Nuentos tab af direkte omkostninger såvel som tab af goodwill.
De oplyste priser på madleverandørens side på platformen skal være de samlede priser, som enhver kunde skal betale for de pågældende varer og/eller ydelser. Såfremt der opkræves yderligere betaling efter bestilling eller efter den givne madleverance, skal dette oplyses klart og tydeligt på madleverandørens side på platformen.
Priser mv. for madleverandørens varer og ydelser, som fremgår af platformen skal være den samlede pris, som kunder skal betale for pågældende varer og ydelser. Eventuelle yderligere gebyr, omkostninger, kørsel el. lign., skal fremgå klart og tydeligt
Nuento agerer udelukkende mellemmand som udbyder af en formidlingsplatform og kan ikke holdes ansvarlige for tab eller skader, ej heller af økonomisk karakter, ved anvendelse af tjenesten. Anvendelse af Nuento’s tjeneste og formidling sker alene på brugernes ansvar.
Det er leverandørens ansvar, at et lokale er ledigt, hvis dette er angivet i lokalets kalender. Denne vedligeholdelse varetages af leverandøren gennem et ekstranet, som Nuento stiller til rådighed. Det er altid købers ansvar at aflevere det bookede lokale i samme stand som ved ibrugtagning. Dette krav kan variere jævnfør det enkelte lokales husregler. Ved misligholdelse af lokale og/eller inventar har leverandør ret til at påregne ekstra betaling. Denne ekstra betaling kan fratrækkes et eventuelt depositum, men kan også faktureres som en ekstra regning i det tilfælde, hvor pågældende leverandør ikke benytter depositum, eller hvor det økonomiske omfang af skaderne overstiger depositummets størrelse.
Køber er altid ansvarlig for eventuelle myndighedstilladelser, der knytter sig til det arrangement, som afholdes i det eller de bookede lokale(r).
Til trods for, at vi løbende foretager en grundig kvalitetssikring af de oplyste informationer vedrørende lokaler, services og produkter, kan vi ikke stille nogen garanti for, at alle informationer til enhver tid er udtømmende eller korrekte. Vi kan derfor heller ikke holdes ansvarlige for fejl, herunder åbenbare trykfejl, og andre forkerte eller misvisende informationer.
Nuento kan ikke holdes ansvarlig for tjenestens tilgængelighed eller for fejl på tjenesten som påvirker en eller flere funktioner, hvad enten det skyldes tekniske fejl, udfald, virus eller hackerangreb.
Nuento kan ikke holdes ansvarlig for tab af informationer og data, ej heller for følgeskaderne heraf.
Nuento kan ikke holdes ansvarlig for tekst eller links indrykket af brugere på platformen.
Vi respekterer altid brugernes privatliv, hvorfor afgivne oplysninger kun deles med de parter, der indgår i den pågældende booking-aftale. Kortoplysninger, bankoplysninger og lignende vil altid blive behandlet fortroligt. Vælger en lejer offentligt at anmelde et produkt, herunder et lokale, da vil dennes fornavn og første initial i efternavn dog fremgå af anmeldelsen.
Information om udlejere, herunder kontaktperson og telefonnummer, er synlige på den enkelte lokaleside sammen med al relevant information vedrørende lokalet og tilvalg.
Leverandører er altid omfattet af tavshedspligt, der betyder, at de ikke har tilladelse til at fortælle andre om, hvem der har booket et af dennes lokale(r), medmindre de har indhentet tilladelse fra den pågældende lejer.
Nuento forbeholder sig retten til at ændre Vilkår og Betingelser samt alle de bilag, der henvises til. I tilfælde af ændringer, vil alle brugere blive informeret herom via den oplyste e-mailadresse. Ved fortsat at anvende Nuento’s platform efter nye ændringer er trådt i kraft, accepterer du som bruger disse. Det er altid brugerens ansvar at holde sig opdateret om gældende Vilkår og Betingelser.
Vores Vilkår og Betingelser samt services bliver forvaltet under dansk lov og enhver uenighed eller tvist der måtte opstå som følge af disse skal forelægges Danmarks Domstole, herunder Retten i Aalborg. Alle transaktioner foretaget gennem vores platform er underlagt disse vilkår og betragtes derfor som udført i Danmark.
Såfremt et eller flere punkter i vores Vilkår og Betingelser ikke kan opretholdes eller viser sig ugyldige, ignoreres eller fjernes dette eller disse punkter. Resterende punkter vil altid fastholdes uafhængigt.