Den fantasifulde og nærmest eventyrlige gastronomiske scene i Odense må være stærkt inspireret af byens nok mest kendetegnende varemærke; H.C. Andersen.
For det bobler i Odense. Ikke kun i overført betydning, men særligt i de mange kogegryder rundt omkring i byen.
Odense er nemlig byen, hvor de gamle og ikoniske spisesteder, som Sortebro Kro og Pasfall, stadig har enormt meget at byde på. Selvom de får kamp til stregen af en perlerække af nye restauranter, der bl.a. tæller HOS og Aro.
Og tilbage til stjernen: Kun 500 meters gang fra H.C. Andersens hus finder man Rytterkasernen, som blev bygget i 1870’erne til 2. Dragonregiment. Allerede omkring 1910 flyttede rytteriet fra Odense, og dermed fungerede Rytterkasernen kun som kaserne i cirka 30 år. I 1913 købte fabrikant Thomas B. Thrige Rytterkasernen og startede De forenede Automobilfabrikker.
Og hvorfor er kasernen interessant? Fordi den rummer TAMU Odense, som hjælper unge mennesker, der på grund af personlige og sociale udfordringer ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Unge mennesker, som måske for første gang i deres liv oplever en gejst og stor passion for et håndværk. Heldigvis for os, er et af disse håndværk gastronomi - eller madlavning - og det er du nødt til at opleve!
Mads og Mikkel, Den Lune Pandekagebod
Pandekagerne bages og serveres direkte til din fest. Silkebløde i midten - med en sprød og porøs kant. Lavet på de bedste økologiske råvarer; både for din sundheds skyld, men i særdeleshed for at sikre den allerbedste smag.
Uanset om du leder efter frokost, middag eller dessert, så er Pandekageboden et anderledes, men fantastisk lækkert valg. En forret bestående af blinis med laks, æggestand, rejer og asparges. En hovedret med spicy pulled chicken eller krydret oksekød. En dessert med bl.a. chokolade, banan og karamel. Og til sidst; natmad i en udgave med skinke/ost, mexi-fyld eller vegansk med gedeost, valnødder og sylt.
TAMU Odense ved Rytterkasernen
Hos TAMU Odense er der fokus på alt, hvad der er hjemmelavet. Selvfølgelig fremstillet på de råvarer, der netop er i sæson.
Sandwiches, smørrebrød, frokostbuffet eller frokosttapas. Uanset hvad, så vil du opleve gastronomi af høj kvalitet når du bestiller frokost til dit møde eller til et andet dagsarrangement.
Maden fremstilles af et team med to faglærte kokke i front og 16 elever, der alle har en passion for at lave mad. Prøv f.eks. deres fantastiske smørrebrød, hvor rugbrødet bages hver dag; selvfølgelig på egen surdej og med de bedste råvarer. Mmm, lækkert!
Har du spørgsmål til mad ud af huset i Odense?
Du kan kontakte os alle hverdage fra kl. 08:00-22:00 på telefon 93 40 60 40. Du kan også skrive en mail til os på kontakt@nuento.dk, så lover vi at vende tilbage hurtigst muligt. Vi ser frem til at hjælpe dig!